header Colosseumheader Colosseum

13/08-2013

Sidste hele dag i Rom, i denne omgang, bød på lidt afslapning og en tur til Michelangelos Moses-statue, og ellers bare lidt slendren rundt.
Billeder

12/08-2013

Vatikanet. Endnu en imponerende bygning og dag i Rom, gik til Pavens hjem. Han bød dog ikke indenfor til en kop Espresso, men en guided tour i Vatikanets museum og efterfølgende bestining af kuplen på Peterskirken (320 trin!!). Hvis ikke man havde varmen, så fik man den i hvert fald, efter den tur.
Billeder

11/08-2013

En stille dag, med en kort tur forbi Castel Sant Angelo (Engelsborg), som læsere af Dan Brown\'s Engle & Dæmoner kender. Vi nøjedes med at se det udefra.
Billeder

10/08-2013

Dagens tur gik til det flaviske teater (Colosseum), hvor vi fik en rundvisning i varmen. Efter turen i det imponerende bygningsværk gik vi en rundtur i Foro Romano, der jo ligger lige på den anden side af gaden.
Billeder

09/08-2013

I dag gik turen til Via Appia, der er en af Romerrigets ældste veje, der gik fra Rom til Brundisium i det sydlige Italien. Vejen er 560km lang, brostensbelagt og leder som sagt til byen Brundisium, der var datidens forbindelse til Grækenland. Vejen belv anlagt i år 312 f.Kr.
Turen tilbage gik forbi Colosseum og Roms triumfbue (Konstantinbuen), der desværre var under renovation, hvorfor billedet af den, kun viser et lille udsnit.
Billeder

08/08-2013

I dag skulle det olympiske stadion beses. Det er desværre ikke åbent for rundvisninger, så vi måtte nøjes med at se det udefra. Det samme gjorde sig gældende for tennis- og svømmeanlægget, hvor der dog på sidstnævnte blev afholdt stævne for junior svømmere, så der var trods alt lidt gang i den, derude.
Turen hjem til hotellet ledte os bl.a. forbi Piazza del Popolo.
Billeder

07/08-2013

Tilbage til Piazza Navona, hvor vi var en tur inde på Roms historiske museum. Turen tilbage gik omkring et par arkeologiske udgravninger og Piazza Venezia og Victor Emanuel Monumentet.
Billeder

06/08-2013

En tur på kryds og tværs af byen, blev det til, i dag.
Først var vi forbi Den Spanske Trappe, omkring parken Villa Borghese, tilbage til Piazza Navona, hvor det blev til et kort hvil i skyggen, inden turen tilbage til hotellet ledte os omkring Pantheon og Trevi Fontænen.
Billeder

05/08-2013

Så landede vi i Rom... Er der varmt? Det tror jeg nok der er. 40 grader, det er da vist lige i overkanten for mig... De fede, de må svede.
Billeder